Udfordringer med fugt bør tages seriøst, da det kan føre til skader.
Der kan være mange årsager til problemer med fugt. Fugt i en bygning kan således komme nedefra (opstigende og/eller indsivende grundvand) eller kan trænge ind via f.eks. et utæt tag. Problemer med fugt kan dog også skyldes dårlig ventilation og manglende ventilation.
Fugt i en bygning er uheldigt. Det giver nemlig gode vækstbetingelser for ikke kun skimmelsvamp, men også andre typer, skadelige svampe. Skimmelsvampe udsender sporer, der kan være sundhedsskadelige, mens f.eks. hus- og tømmersvamp kan skade bygningens konstruktion.
Fugten er ikke altid umiddelbart synlig. Men typiske tegn på problemer med fugt kan være afskallende maling, løst puds, muggen lugt, skjolder på indvendige vægge og/eller ydermure.
Ved hvad der skal gøres
AGX Byg kan både forebygge og fjerne fugt i bl.a. bygninger, kældre, sokler og vægge. Alle vores medarbejdere er erfarne, så uanset problemet, har de set det før og ved hvad der skal gøres, så opgaven bliver udført korrekt første gang.
Det er aldrig for sent at gøre noget ved skader grundet fugt. Men for at reducere skadens omfang anbefaler vi, at du kontakter os hurtigst muligt.
Vi lever af tilfredse kunder, så uanset opgaven, yder vi garanti på vores arbejde. Som en ekstra sikkerhed for dig er vi medlem af Byg Garanti.